Regler og praktisk information
Her finder du alle regler, gevinster og vigtige oplysninger for GFI Banko.
Spillet
Himmerlands bedste bankospil finder sted hver søndag fra kl. 17:00. Spillet starter kl. 18:30, og kasserne lukker kl. 18:25.
Dørene åbnes kl. 17:00.
Puljespil starter fra 45 numre.
Døde Duer - pulje minimum 500 kr.
Betaling
HUSK KONTANT BETALING – vi tager ikke imod dankort.
Ved betaling med MobilePay pålægges et gebyr på 10 kr.
Pr. 01.09.2024 er der indført gavekort på 50 kr., som udleveres i stedet for 50-kronesedler. Gavekortet kan bruges til alt i hallen og i cafeteriaet. Man behøver ikke bruge hele beløbet på én gang. Bruger man fx 20 kr., får man 30 kr. tilbage kontant.
Program for aftenen
Kl. 17:00 – Dørene åbnes
Kl. 17:30 – GFI kineserne starter
Kl. 18:30 – GFI Banko starter
Status på puljespil
Se Facebook-gruppen for at se, hvor mange numre puljerne aktuelt er oppe på:
Klik her for at se den aktuelle status
Har du banko inden for det angivne antal numre i den pågældende pulje, vinder du 5.000 kr.
Hvis puljen ikke går ud, er der 2.000 kr. på pladen fuld og 200 kr. på rækken.
Hvis flere har banko på puljerækken samtidig, er der minimum 100 kr. til hver.
Hvert puljespil koster 15 kr. for 3 plader eller 25 kr. for 6 plader.
Almindelige bankospil
Der spilles 28 spil på almindelige bankoplader. På rækkerne udleveres der gavekort på 50 kr. samme aften.
Gevinster på pladen fuld:
16 × 300 kr.
8 × 400 kr.
2 × 500 kr.
2 × 1.000 kr.
1 plade koster 10 kr.
Ved tilkøb af papirsplader koster det 15 kr. ekstra for 6 stk.
OBS: Papirsplader skal bruges samme aften som de er købt og stemplet. Mangler der gyldigt stempel, er pladen ugyldig, og der kan ikke udbetales gevinst.
GFI Spil
5 × 50 kr. på gavekort
1 × 100 kr. på række
1 × 200 kr. på 2 rækker (samme plade)
4 × 500 kr. på fuld plade
Hvis en spiller får pladen fyldt, inden der skal spilles om fuld plade efter spil 27 og inden spil 28, vindes 5.000 kr. Denne gevinst kan kun vindes én gang pr. aften. (DVS: Hvis der vindes på pladen fuld udgår de 4 x 500 kr. på pladen fuld.)
Ved gevinst på 5.000 kr. udbetales 2.000 kr. i hallen, og 3.000 kr. indsættes på vinderens konto i løbet af få dage.
Banko Duer
Gæt hvilke bankonumre mellem 01 og 25, der kommer som de første 6 tal i aften. Gætter du 3 tal rigtigt, vinder du puljen, som minimum er på 500 kr. (deles ved flere)
Bliver duerne ikke gættet, forhøjes puljen med 100 kr. til næste søndag. Alle duegevinster udleveres samme aften.
Pris pr. gæt:
3 tal: 10 kr.
4 tal: 25 kr.
5 tal: 50 kr.
6 tal: 100 kr.
Ekstra gevinster ved fremmøde
Over 160 fremmødte spillere: Dobbelt gevinst på fuld plade inden for 45 numre (28 alm. spil).
Over 200 fremmødte spillere: Første opråbte nummer på rækken giver dobbelt gevinst.
Over 250 fremmødte spillere: FULD gevinst på pladen fuld – ingen deling.
Medlemskort
Alle spillere skal have et gyldigt medlemskort, som skal ligge synligt under hele spillet, sammen med betalingsseddel med gyldigt stempel.
Medlemskort koster 20 kr. og gælder for kalenderåret. Kortet skal indeholde navn, adresse, postnummer, by samt fødselsdato (dag, måned og år).
Uden gyldigt medlemskort er der ingen gevinst.
Vigtige regler
Sidste godkendte bankonummer skal være på rækken eller pladen, ellers ingen gevinst.
Det er altid opråberen, der afgør og godkender, hvornår der er råbt banko. Opråberen skal kunne høre, at der bliver råbt banko højt og tydeligt.
Alle gevinster udbetales efter gældende regler fra Spillemyndigheden og Skattestyrelsen
Medbragt mad og drikkevarer må ikke nydes i hallen. Dette skal købes i Gedsted Hallens cafeteria.
Adresse
GFI Banko – Gedsted Hallen
Stadionvej 1
9631 Gedsted
Der tages forbehold for tastefejl. GFI Banko er ikke forpligtet til at rette sig efter eventuelle fejl i teksten.